Sammenfatning af 1. samtale med 7 gruppeformænd i 7 politikredse.

7 gruppeformænd har iværksat forskellige aktiviteter for at forbedre håndteringen af ofre for digitale sexkrænkelser siden 1. januar 2019. Aktiviteterne er iværksat i SSP-sammenhæng af SSP-ansatte, af studievejledere på ungdomsuddannelser primært gymnasieskoler og af ungevejledere. Ungevejlederne arbejder lokalt med udsatte unge. Alle gruppeformænd har deltaget i det samme kursus i 2018, 12 forskellige steder i landet og er efterfølgende blevet udpeget som gruppeformænd.

ofre for sexkrænkelser

Gruppeformændene er enige om, at der har været langt færre hændelser end forventet.

Kurset gruppeformændene har deltaget i, har været afholdt i alle politikredse i Danmark. Undtagen på Færøerne og i Grønland. Kurset er afholdt af projektet; Landsdækkende hjælp til ofre for digitale sexkrænkelser, støttet af Rådet for Offerfonden.

Gruppeformænd forankrer kursusindholdet

Målet med at udpege gruppeformænd er at forankre kursusindholdet og de forskellige hjælpeforanstaltninger i landets politikredse. Primært på ungdomsuddannelserne (gymnasieskolerne) og i SSP-sammenhæng. Desuden har det været et delmål at gruppeformændene skulle være proaktive i politikredsene i mødet mellem offer og ressourceperson, når det handler om billede- og videodeling. Det overordnede mål er at etablere hjælpeforanstaltninger for ofrene. Gruppeformændene er lønnet af projektet i projektperioden.

Landet er opdelt i 12 politikredse. Projektet dækker ikke Færøerne og Grønland, og det har ikke været muligt at finde gruppeformænd i følgende 4 politikredse:

Syd og Sønderjyllands politikreds

Sydøstjyllands politikreds

Sydsjælland og Lolland Falsters politikreds

Københavns vestegns politikreds

Opdeling i politikredse

Projektet har tilbage fra pilotprojektet (2016) fuldt opdelingen i landet i politikredse. Dette har vist sig at være en hensigtsmæssig regional inddeling. Dels for at have en geografisk opdeling. Dels for at signalere, at aktiviteterne er centreret om et lokalt politi, fordi hændelserne ofte har med straffelovsovertrædelser at gøre. – Og fordi SSP-ansatte og studievejledere samarbejder tæt med SSP-politi eller kontaktpersoner direkte i politiet. I de fleste politikredse har studievejledere og ungevejledere jævnligt kontakt til det lokale politi.

Lokalt samarbejde

En anden underliggende årsag er, at studievejledere primært på gymnasierne, SSP-ansatte og politiet ofte arbejder sammen lokalt. Samarbejdet er ofte om andre problemstillinger, der handler om unge. Det kan være misbrug, vold og kriminalitet. Hyppigt udspringer konflikter om billede- og videodeling uden samtykke i forlængelse af andre konflikter. Derfor har projektet helt tilbage fra pilotprojektet i 2016 forankret aktiviteterne geografisk i landets politikredse.

Udgangspunkt og målsætning for 1. samtale med gruppeformændene.

Alle samtalerne med de 7 gruppeformænd blev gennemført i april/maj måned 2019. Og alle samtaler er gennemført af Jesper Koppel, som opfølgning på etableringen af netværket af gruppeformænd ude i landet i slutningen af 2018. Samtalerne følges op af en 2. og afsluttende samtale i midten af efteråret 2019.

Håndteringsmodellen

Udgangspunktet for samtalerne med de 7 gruppeformænd var at få et overblik over omfanget af sager. Og hvordan sagerne har været håndteret med specielt fokus på hjælpearbejdet til ofrene. Det var tilsvarende vigtigt at skaffe et nuanceret overblik over, om det kursusindhold, som har været præsenteret for deltagerne på kurserne i 2018 har været relevant. Og om gruppeformændene også har anvendt kursusindholdet og specielt håndteringsmodellen i hjælpearbejdet i mødet med et offer for en digital sexkrænkelse. Der har været gennemført en særskilt evaluering af kursusindholdets relevans for deltagerne i begyndelsen af 2019.

Det var et erklæret delmål at høre om gruppeformændenes forskellige aktiviteter i politikredsen vedr. projektindholdet. Alle gruppeformænd har ved opstarten i 2019, leveret en række skriftlige initiativforslag til aktiviteter. Derfor var det vigtigt for samtalen, at få overblik over, hvorvidt de tiltænkte initiativer kunne gennemføres. Og senere forankres organisatorisk i de organisationer, hvor ressourcepersonerne var ansat.

Sammenfatning af samtaleindholdet for de 7 gruppeformænd.

Omfanget og antallet af sager i de 7 politikredse siden 1. januar 2019

I forsommeren i 2019 henvendte projektet sig til Politiets statistikafdeling for at tilvejebringe objektive tal vedr. digitale sexkrænkelser. De tal viser, at der er en markant stigning i  antallet af anmeldelser og domsfældelser i relation til §264d, som handler om deling af billeder og video uden samtykke.

Overtrædelse af straffelovens § 264d vedrører deling af alle former for krænkende materiale og ikke kun digitale sexkrænkelser.

264 d.Med bøde eller fængsel indtil 6 måneder straffes den, der uberettiget videregiver meddelelser eller billeder vedrørende en andens private forhold eller i øvrigt billeder af den pågældende under omstændigheder, der åbenbart kan forlanges unddraget offentligheden. Bestemmelsen finder også anvendelse, hvor meddelelsen eller billedet vedrører en afdød person.

Men tilsyneladende var der enighed om i alle de adspurgte 7 kredse, at omfanget af sager har været langt mindre end forventet. Gruppeformændene tilkendegiver, at der har været tale om maksimalt 2-4 sager i hver kreds siden 1. januar 2019. I et par af kredsene har der slet ikke været sager om billed- og videodeling i den undersøgte periode, altså fra 1. januar 2019 og frem til maj måned 2019. Selv om projektet kun har repræsentanter i 7 ud af 12 politikredse er det markant forskel i det oplevede antal sammenlignet med myndighedernes registrering.

Enkelte gruppeformænd gjorde opmærksom på, at man af gode grunde ikke kan vide om der har været sager, som studievejledere, SSP-ansatte eller ungevejledere blot ikke har kendskab til. Men der var samtidig enighed om, blandt langt de fleste gruppeformænd, at institutionernes ugentlige møder mellem ressourcepersoner og ansatte. F.eks. studievejlederes ugentlige gensidige orienteringsmøder og SSP ansattes ugentlige møder i bestemte områder, ville afsløre, hvis noget var under udvikling, der handlede om digitale sexkrænkelser.

Konklusionen

Konklusionen er, at antallet af konflikter omkring billede- og videodeling er langt færre end forventet, når man spørger SSP-ansatte, studievejledere og ungevejledere, som færdes i miljøer med rigtig mange unge, også udsatte unge. De objektive tal siger noget helt andet. Den markante stigning i antal kan hænge sammen med Umbrellasagen, som alene omfatter 1004 personer som alle skal igennem en retssag. Projektet vil i september undersøge om Umbrellasagen giver anledning til registreringen af stigningen i anmeldelser.

Problemstillinger omkring billede- og videodeling er stadig omfattet af komplicerede følelser, hemmeligholdelse blandt de unge og tabu. Unge som bliver ofre for en digital sexkrænkelse oplever det hyppigt meget skamfuldt. Derfor kan det ikke afvises, at enkelte sager ikke kommer til ressourcepersonernes kendskab, fordi politi, familie og ressourcepersoner omkring den unge holder tæt.

Langt de fleste gruppeformænd var dog ret sikre på, at det ville rygtes i deres områder og netværk, på uddannelsesinstitutionerne og blandt de unge. Hvis der var alvorlige konflikter om billede og videodeling. Og ressourcepersonerne ville få kendskab til konflikterne ret hurtigt i forbindelse med andet proaktivt arbejde målrettet de unge. En af gruppeformændene udtrykte det således:

De unge kan ikke holde tæt, – vi ville opdage det.”

Formodede årsager til oplevelsen af det relativt beskedne antal af sager

Det er vanskeligt at konkludere, at oplevelsen af langt færre sager end antaget, hænger sammen med , at der siden 2016 har været en række forebyggende landsdækkende og lokale initiativer. Det handler om:

Undervisningsministeriets landsdækkende kampagner til undervisningsinstitutioner, undervisere, udskolingsklasser om digital dannelse i 2016 og 2017.

Red Barnets aktiviteter omkring sletdet.dk og andre offentlige aktiviteter vedr. forebyggelse af konflikter om billeddeling og hjælp til unge ofre for digitale sexkrænkelser.

Talrige lokale aktiviteter forankret på de enkelte undervisningsinstitutioner, hvor elever og forældre har diskuteret digital adfærd. Specielt med udgangspunkt i brug af mobiltelefonen på forskellige platforme. Og etablering af hjælpeforanstaltninger for ofrene primært i forlængelse af undervisningsinstitutionernes mobbepolitik.

Umbrellasagen, som Rigspolitiet offentliggør i januar 2018. pressedækningen frem til de første domme var omfattende, og formodes at have haft en særlig forebyggende virkning.

Men det er vanskeligt at forklare, at ressourcepersoner ikke kender til sagerne eller oplever det som et særligt problem, når antallet af anmeldelser i 2016 var 224, i 2017 324, i 2018 428, og alene i 1. kvartal 2019 er der indkommet 163 anmeldelser. Hovedkonklusionen må være, at de allerfleste sager er uden for de sammenhænge hvor ungevejledere, studievejledere på ungdomsuddannelser og SSP-ansatte færdes. Det skal pointeres, at kun ca. halvdelen af anmeldelserne fører til en sigtelse af en gerningsperson.

Lokale aktiviteter

Alle gruppeformænd kunne beskrive lokale aktiviteter i forbindelse med forebyggende aktiviteter om digitale sexkrænkelser:

  • Unge og deres forældre havde været til møder og efterfølgende diskussioner, eller unge har modtaget tematiseret undervisning om digitale sexkrænkelser helt ned til 3-5. klasse.
  • Undervisning i udskolingsklasser 7. 8. og 9. klasse om konsekvenserne af digitale sexkrænkelser.
  • Temadage på ungdomsuddannelser, hvor de unge havde diskussioner, undervisning og opgaver efter besøg af Emma Holten

Temadage på forskellige skoletrin

Ressourcepersonerne har ofte brugt temadage til at sætte fokus på offersituationen:

  • Temadage, hvor digital dannelse, konsekvenser ved billeddeling blev taget op som generelle temaer. Eller i undervisningen i forbindelse med dansk, mediefag eller samfundsfag, hvor offerreaktioner også er blevet diskuteret.
  • Temadage i 3-5. klasse eller i 7.8. og 9. klasse, hvor digital dannelse, lovgivning omkring billeddeling, diskussion med de unge omkring billed- og videodeling blev diskuteret.
  • Arrangementer, hvor specielt udskolingsklasser sammen med elevernes forældre blev orienteret om temaet og hvor elever, forældre og ressourcepersoner efterfølgende deltog i diskussioner.

Et par gruppeformænd tilkendegav, at en væsentlig ubekræftet årsag til oplevelsen af markant færre hændelser end forventet er, at nuværende forældre har en alder, hvor de som unge har oplevet at kunne dele billeder med en smartphone. Det har betydet, at de selv har haft ”dyrt købte” erfaringer med billede- og videodeling. Den gruppe af unge forældre må formodes at videregive en mere nuanceret digital opdragelse og dannelse, end det er tilfældet for ældre forældregenerationer, som ingen erfaringer har med billede og videodeling.

En enkel gruppeformand havde observeret en form for træthed blandt de unge, når de blev mødt med initiativer om digital dannelse og specielt billeddeling. De unge mener, at de har fattet problemets alvor og har justeret deres adfærd tilstrækkeligt og derfor reagerer negativt overfor flere initiativer. Omvendt kunne denne modvilje forstærke følelsen af skam, når man som ung alligevel rodede sig ud i problemer omkring billede- eller videodeling.

Umbrellasagen

Umbrellasagen, hvor 1004 unge blev sigtede forskellige steder i Danmark, fremhæves som en væsentlig årsag til den markante objektive stigning i anmeldelser mellem 2017 og 2018. Sagen har været omtalt i  medierne, diskuteret ved middagsbordene. Og mange unge har kendt en af de sigtede eller nogen som har kendte nogen, som kendte en af de sigtede. Der var sigtede i alle politikredse med undtagelse af Bornholms politikreds.

Det er blevet entydigt klart for de unge, at det er ulovligt at dele billeder og video. De unge blev også klar over, at ligegyldige delinger mellem venner af billeder og video kan være ulovlig. – At der i alle sager er et offer, som skulle modtage erstatning og som var traumatiseret pga. delingen. Offervinklen blev af flere gruppeformænd pointeret som en vigtig årsag til at de unge tænker sig mere om nu end tidligere. Det kan være ved tilfældige delinger af billeder f.eks. i lukkede facebookrum. En af gruppeformændene fortalte om en ung mand som var sigtet i Umbrellasagen og, som slet ikke kunne huske videoen og billederne. Grunden var, at han hver dag delte en lind strøm af billeder og video. En af de sigtede fortalte en gruppeformand, at han var afskåret fra at blive pædagog pga. sigtelsen i forbindelse med Umbrellasagen.

De unge opdagede, at politiet var i stand til at efterforske de mange sager. Finde synderne, identificere dem og senere kontakte de pågældende med en sigtelse. Det sidste har gjort indtryk på de unge.

Hvem er de unge, som optræder som krænkere og ofre i sager om billede og videodeling.

Der var enighed om blandt alle gruppeformænd, at det er primært udsatte unge, som deler et billede eller video uden samtykke. Det er en gruppe af unge, som i forvejen har problemer, som dukker op i sagerne som krænkere eller som ofre. Men det sker også for helt almindelige og ikke-udsatte unge, men i langt mindre grad. Gruppeformænd, som var ansat som studievejledere var ikke klar over, hvorvidt de unge, som var ofre for billeddeling tilhørte den ene eller anden gruppe, fordi de ikke har kendskab til de unges status af udsathed. De unge som var krænkere eller ofre havde ofte andre problemer enten af social eller adfærdsmæssig karakter. En af gruppeformændene udtrykte det således:

”Når vi ser en ung som har fået delt et billede eller en video og er traumatiseret, er det ofte en ung vi kender fra andre konflikter”

Aktiviteter etableret af gruppeformændene lokalt

Et par gruppeformænd tilkendegjorde, at de havde været usikre på, hvad opgaven bestod i, som gruppeformand. Projektets ledelse medgav at gruppeformændene indledningsvis havde fået en meget åben skabelon for arbejdet som gruppeformand. Det var en bevidst beslutning, fordi opgaven skulle være åben og projektets ledelse ikke ønskede at pålægge gruppeformændene opgaver, som enten var uvedkommende eller stressede de udpegede personer. Dette i lyset af, at projektets ledelse ikke ønskede at skræmme nogen af gruppeformændene væk fra opgaven. Specielt ikke da det stod klart, at det ikke var muligt at finde gruppeformænd i 4 politikredse.

Gruppeformændene har taget initiativ til mange forskellige aktiviteter i rollen som gruppeformænd. De fleste initiativer har været rettet imod, at få forankret behandlingsmodellen og kursusindholdet i allerede etablerede aktiviteter. Dette var især typisk for de SSP-ansatte gruppeformænd. Grunden var at de allerede havde et veletableret netværk, netværksgrupper og samarbejdsorganisationer på tværs af fagområder, uddannelsesinstitutioner og unge-området.

Alle Gruppeformænd beskrev, at de har delt kursusindholdet og håndteringsmodellen med kollegaer, lokalt på f.eks. på uddannelsesinstitutioner eller i netværk mellem ledelse, ansatte, undervisere, SSP-ansatte, SSP-politi og andre.

Et enkel gruppeformand har produceret et skriftligt, digitalt materiale, som vedkommende har tilbudt kollegaer ved møder på tværs af kommunegrænser, hvor håndteringen af ofre har været diskuteret.

Forskellige aktiviteter

Gruppeformændenes aktiviteter har været følgende:

  • Netværksmøder i allerede etablerede netværk, hvor undervisere, studievejledere og SSP-ansatte blev orienteret om projektet. Og fik sidste ny viden om håndteringsmodel og samarbejdsønsker.
  • Tematiseringer i forbindelse med møder med unge/forældre omkring offerreaktioner, billede- og videodeling og de juridiske og menneskelige konsekvenser ved problemstillingen.
  • Orientering af lokale relevante samarbejdsgrupper af andre ressourcepersoner om gruppeformændenes kompetencer og erfaringer. Kursusindholdet og erfaringer med håndtering af ofre er blevet delt blandt ressourcepersoner.
  • Opsøgende arbejde på tværs af fag- og kommunegrænser.
  • Undervisningsprojekter for elever på ungdomsuddannelser med fokus på hjælpearbejdet.
  • Skriftligt informationsmateriale til ressourcepersoner ansat på naboinstitutioner i kommunalt eller regionalt regi.
  • Samarbejde med ledelsesniveauet på ungdomsuddannelserne.

Gruppeformændene har travlt.

Alle offentligt ansatte har travlt. Undervisere, SSP-ansatte og ungevejledere er tilsyneladende ekstra hårdt spændt for. Derfor har det været meget vanskeligt at få tilbagemeldinger fra en del af gruppeformændene. I bestemte områder har ansatte været tynget af tids og ressourcekrævende lokale konflikter blandt unge. I Midt- og Vestsjællands politikreds havde man i foråret 2019 en bandekonflikt, hvor en 18-årig mand omkom. Denne konflikt lagde i en lang periode beslag på næsten alle ressourcer.

 

SKRIV TIL OS

Send os gerne en besked, hvis du har spørgsmål.

Sending

©digitaltoffer.dk et projekt støttet af Offerfonden

Log in with your credentials

Forgot your details?